Efter måneders debat om, hvorvidt der skal skæres i fondenes skattefradrag for almennyttige uddelinger, ser det nu ud til, at fondene kan ånde lettet op.
Med regeringens præsentation af udspillet "Et stærkere erhvervsliv" i forrige uge ser fondenes frygt ikke ud til at blive realiseret.
Men lettelsen kan blive kortlivet, advarer flere af dem, der har deltaget i debatten.
Udspillet indeholder skattelettelser for i alt 1,8 milliarder kroner, herunder en lempelse af den omdiskuterede generationsskifteskat, og bliver som ventet delvist finansieret ved at skære i forskellige erhvervsstøtteordninger på baggrund af de anbefalinger, som en ekspertgruppe med erhvervsmanden Christian Frigast leverede tidligere i år.
Men en ændring af fondenes fradrag, som Frigast-udvalget luftede i sin rapport, indgik ikke i finansieringen af skattelettelserne.
Faktisk har regeringen valgt at medtage kun tre af Frigast-udvalgets anbefalinger i sit udspil. Det drejer sig om en afskaffelse af den såkaldte straksafskrivning på computersoftware og på knowhow og patentrettigheder samt en delvis afskaffelse af bevillingen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
De tre forslag frigiver samlet set et provenu på 900 millioner kroner årligt. Resten af finansieringen skal klares med penge fra det økonomiske råderum. Dermed kasserer regeringen størstedelen af Frigast-udvalget forslag om at sanere hele 58 erhvervsstøtteordninger, hvilket ville give et samlet provenu på 2,3 milliarder kroner.
Sikkerhed om rammevilkår
Debatten om, hvorvidt fondenes fradrag for uddelinger skal gå til finansieringen af skattelettelser, har kørt, siden Frigast-udvalget fremlagde sine anbefalinger for fremtidens erhvervsstøtte i februar.
Senest har forhenværende formand for Lundbeckfonden og Trygfonden Jørgen Huno Rasmussen kritiseret Frigast-rapporten for at medvirke til at skabe usikkerhed for kommende virksomhedsejere, der overvejer at overdrage et selskab til en erhvervsfond.
Allerede i februar gik en række bestyrelsesformænd og direktører fra landets tungeste fonde sammen i et opråb i Børsen om, at Frigast-udvalgets rapport stiller spørgsmål ved den grundlæggende værdi af fondenes uddelinger til samfundet. Det er misvisende, at fondenes fradrag for uddelinger til almenvelgørende formål bliver karakteriseret som erhvervsstøtte, skrev blandt andre Carlsbergfondets Majken Schultz, Villum Fondens Jens Kann-Rasmussen, Leo Fondets Peter Haahr og Novo Nordisk Fondens Lars Rebien Sørensen.
Jeg tror stadig, at der er en høj risiko for, at fondenes beskatning bliver trukket frem igen
Mark Ørberg – adjunkt, CBS
I dag glæder direktør i Leo Fondet Peter Haahr sig over, at der nu er sat punktum i sagen.
”Vi har en unik fondsmodel i Danmark, og den skal vi værne om. Jeg glæder mig over, at de politiske overvejelser omkring de anbefalinger, som Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har præsenteret, nu er endelig afsluttet. Og at de erhvervsdrivende fondes rammevilkår ikke ændres i regeringens udspil om et stærkere erhvervsliv," siger Peter Haahr til Fundats.
"Det er vigtigt at sikre vished om rammevilkårene for de erhvervsdrivende fondes virke og muligheder for at støtte almennyttige formål inden for eksempelvis forskning, kultur og sundhed. Et virke, der er til gavn for hele samfundet,” siger han.
Stadig i risiko
Spørger man adjunkt Mark Ørberg fra CBS, er det for tidligt for fondene at ånde lettet op.
Han har sammen med forskerkollegaen professor Anker Brink Lund advaret i Berlingske om, at regeringen kan ende med at gennemføre en "omvendt Robin Hood" ved at tage midler fra fondene for at sænke skatten for erhvervsdrivende. Det kan få alvorlige konsekvenser for modtagerne af fondenes donationer inden for forskningen, sundhedsområdet og det sociale område, hvis der skæres i fondenes fradrag.
I et interview med Fundats har Mark Ørberg ligefrem betegnet Frigast-udvalgets anbefalinger som et frontalangreb på den danske fondsmodel.
"Jeg tror stadig, at der er en høj risiko for, at fondenes beskatning bliver trukket frem igen," siger Mark Ørberg, der har skrevet sin ph.d. om fondsret.
"Man må indtil videre forstå regeringens udspil sådan, at der ikke bliver rørt ved fondene i denne omgang. Men Frigast-udvalgets rapport kommer jo til at ligge i Finansministeriets kasse med mulige finansieringsmetoder. Så man kan ikke udelukke, at der om to år, tre år eller fem år er nogen, der vil kigge på rapporten og se på, om der er noget at hente," siger Mark Ørberg.
"Hvad sker der, næste gang en regering skal ud og finde nogle penge til eksempelvis forsvaret? Politikerne vil næppe fjerne en helligdag igen, og hvis man heller ikke vil skrue på skatten for almindelige mennesker og heller ikke kan skære flere udgifter i det offentlige, må man finde pengene andre steder. Der kan Frigast-udvalgets anbefalinger desværre komme til at virke som nem finansiering for politikerne," siger han.
Tilsvarende har Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka og tidligere politisk rådgiver, vurderet, at diskussionen om fondsbeskatningen igen kan indfinde sig på Christiansborg.
Han argumenterede for, at landets fonde skal organisere sig. Ellers risikerer de at blive kørt over, når politikerne skal tage stilling til fondssektorens rammevilkår, sagde han til Fundats på baggrund af Frigast-udvalgets rapport.
"Den diskussion kører i bølger, og den stopper ikke med dette her. Om nogle år kommer der en ny bølge. Så jeg appellerer til, at fondene bliver lidt mere organiserede omkring det, så man ikke går i panik, hver gang det sker," sagde Peter Mogensen i april.
Frigast-udvalgets fire modellerFrigast-udvalget fremlægger i sin rapport fire mulige bud på modeller for en justering af fondsbeskatningsreglerne.
A) Begrænse fradrag for uddelinger til alle almenvelgørende formål (inkl. forskning)
Fondenes fradrag for almennyttige uddelinger kan begrænses, så der ikke længere gives fuldt fradrag.
B) Begrænse (eller fjerne) fradrag for almenvelgørende uddelinger (ekskl. forskning)
Fondenes uddelinger til godkendte forskningsinstitutioner kan ligestilles med selskabers fradrag, såsom at fonde – lige som selskaber – alene har fradrag for uddelinger til almennyttig forskning. Alternativt kan fondes fradrag til andre almennyttige uddelinger begrænses.
C) Indføre et årligt loft over fradragsretten for den enkelte aktør
Der kan indføres loft over fondenes fradrag for uddelinger i løbet af et år.
D) Fuld sanering af skatteordninger og oprettelse af statslig pulje
Det er muligt at fjerne det særlige skattefradrag for almennyttige uddelinger helt og anvende en del af merprovenuet til at oprette en ny statslig pulje, hvor fondene kan søge medfinansiering, når de støtter almennyttige formål. Det vil samtidig skabe budgetsikkerhed for staten, fordi modellen lægger et loft over det offentlige mindreprovenu. Der må påregnes udgifter til at administrere en statslig pulje.
Ikke en konkret anbefaling
De erhvervsdrivende fondes særlige skatteregler svarer i dag til en samlet skatteudgift på 3,6 milliarder kroner.
Frigast-udvalget anbefaler vel at mærke ikke entydigt at ændre på fondsbeskatningen, og fondenes fradrag indgår ikke i ekspertgruppens 58 konkrete forslag, som altså ville udløse et samlet provenu for staten på 2,3 milliarder kroner.
Således nøjes Frigast-udvalget med at påpege argumenter både for og imod en ændring i fradraget, og udvalget anerkender, at det ”grundlæggende er positivt, når private uddeler midler til almennyttige formål, der gavner samfundet som helhed."
Christian Frigast selv, som er kendt for at have grundlagt kapitalfonden Axcel og i dag bestrider flere bestyrelsesposter, har efter de seneste måneders kritik udtalt i Børsen, at det er forkert, at udvalget er kritiske over for hele fondskonstruktionen. Og gentaget, at udvalget ikke konkret anbefaler at skære i fondenes fradrag.
Jørgen Huno Rasmussen, som i maj kritiserede Frigast-udvalget for at skabe usikkerhed om fordelene ved at overdrage et selskab til en erhvervsfond, glæder sig i dag over, at fondenes fradrag ikke er endt med at indgå i finansieringen af regeringens erhvervsudspil.
"Med hjerte i fondsverdenen glæder det mig, at Christian Frigast i et interview i Børsen udtrykte støtte til fondenes betydning og understregede, at udvalget ikke havde anbefalet nogen ændring af deres skatteforhold. Hvis det har bidraget til at dæmpe politikernes appetit for nye indgreb i lighed med de tidligere uovervejede angreb på de erhvervsdrivende fonde, kan man kun være tilfreds på ikke bare fondenes, men hele erhvervslivets vegne," skriver Jørgen Huno Rasmussen til Fundats.
I politikernes kikkertsigte
Fundats har også spurgt erhvervsminister Morten Bødskov (S), om regeringens udspil er udtryk for, at regeringen ikke vil ændre på fondenes fradrag – eller om fondenes fradrag stadig kan blive bragt i spil på et senere tidspunkt.
Erhvervsministeriet henviser til regeringens udspil og forholder sig trods flere forespørgsler ikke til spørgsmålene.
Tilbage på CBS mener Mark Ørberg, at den politiske interesse for at ændre på fondenes skattefordele vil stige i takt med fondenes uddelinger.
"Der er næppe tvivl om, at jo mere fondene uddeler, jo mere vil nogle politikere tænke, at man bør beskatte fondene," siger han.
Vi har en unik fondsmodel i Danmark, og den skal vi værne om. Jeg glæder mig over, at de politiske overvejelser omkring de anbefalinger, som Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har præsenteret, nu er endelig afsluttet
Peter Haahr – direktør, Leo Fondet
I 2022 bevilgede de danske fonde 32,4 milliarder kroner, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 6,5 milliarder siden 2021, og det er mere end en fordobling siden 2018.
Størstedelen af stigningen kan tilskrives de erhvervsdrivende fonde, som i 2022 uddelte 19,7 milliarder kroner.
"Hvis fondenes uddelinger bliver ved med at stige lige så hurtigt, som vi har set de seneste år, kan flere politikere begynde at sætte spørgsmålstegn ved fondenes skønsmæssige kompetence til at uddele alle de midler – og hvorvidt der skal mere magt tilbage til Christiansborg. Vi ser allerede nu mulige tegn på, at fondene er klar over deres udsatte position," siger Mark Ørberg og peger som eksempel på Novo Nordisk Fonden, som netop har bidraget med ti milliarder kroner til den længe ventede grønne trepartsaftale.
Bevillingen er baseret på en principaftale mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden. De ti milliarder kommer oven i de 40 milliarder kroner, som regeringen har afsat via de offentlige kasser, og udgør den største enkeltstående fondsuddeling i Danmark til dato.
"Der bliver skubbet flere uddelingsmilliarder ind i store offentlige projekter, og fondene indgår i mange offentligt-private samarbejder. Muligvis fordi de er klar over risikoen for, at nogle politikere gerne vil have en bid af kagen. Omfanget af den slags støtte til offentlige må forventes at indgå som argument for, at man ikke skal pille ved fondsmodellen. De fleste politikere vil være klar over, at en dobbeltbeskatning af fondene vil føre til, at fondenes evne til at støtte de offentlige projekter bliver forringet," siger Mark Ørberg.